Korsør len

Korsør

På borgbanken ved indsejlingen til noret i Korsør ligger "Korsør Søbatteri" med fæstningstårnet og økonomibygninger.

ccccccccccccccccccccc


Korsør
Ca. 1415-1669	Den oprindelige kongsborg i området var Tårnborg inde i Korsør Nor. Erik af Pommern nedlagde denne borg og flyttede befæstningen til Korsør (hvor den stadig kan ses). Også ladegården blev flyttet til Korsør. I et brev 1441 fra borgmestre, byfoged, rådmænd og ganske menighed i Korsør siges nemlig, at kong Erik var konge i Danmark, »den Tid, vi brød Thornburgh op og skulle bygge Korssør, som vi gjorde og end gør«. Hermed sigtes dog formentlig kun til bebyggelsen omkring borgen, men ikke til selve denne. Det nuværende "Tårnborg" på norets vestre side inde i Korsør by, har den forbindelse med det gamle inde i Noret, at det er opstået af det gamles ladegård, der ganske vist har skiftet beliggenhed. Efter slottets ødelæggelse er ladegården antagelig flyttet nærmere til Korsør på det nuværende Tårnborgs plads eller muligvis i første omgang endnu sydligere. 1459 tillod Christian I., »at vore borgere og menighed i vor købstad Korsør må have vor og kronens gamle ladegård liggende ved »Thornborgh« i så måde, at de skal årlig give deraf vor embedsmand på vort slot Korsør 14 pund korn«. 1662 approberede (godkendte) kongen, at Korsør ladegårds jorder udlejedes til Korsørs borgere. Korsør lå i Slagelse herred, som før reformationen lå under Korsør len. Efter reformationen og inddragelsen af det store kloster Antvorskov oprettedes Antvorskov len, og Slagelse herred kom under dette. Under Korsør len hørte hele tiden Flakkebjerg herred. Ved oprettelsen af amterne 1662 blev Korsør og Antvorskov slået sammen formelt. Fra 1605 og frem havde det nemlig været praksis, at den samme adelsmand var lensmand begge steder. 1793 blev disse amter lagt sammen med andre herreder og blev til Sorø Amt.	1415-15??	Ingen lensmænd er nævnt, men det kan skyldes, at der har siddet kongelige fogeder på stedet.
		15??-1516	Movrids Jepsen Sparre er lensmand.
		1516-1523	Henrik Gøye til Gisselfeld er lensmand. Lenet er frit.
		1523-1529	Hans Krafse (1487-1530) til Basnæs og Egholm på Sjælland og Utterslev på Lolland blev før 1507 lensmand paa Aalholm, hvor han sad endnu 1516. Fra 1517-23 var han lensmand på Kalundborg. Han gik over til Frederik I, som til belønning optog ham i rigsrådet og forlenede ham med Korsør Slot, som han beholdt til 1529.
		1529-1554	Ridderen Knud (Jørgensen) Rud til Vedby og Møgelkjær blev rigsråd 1527 og 1529 lensmand på Korsør, som han beholdt frit på livstid til sin død. Et pant på 500 rdl. gjorde, at også sønnen senere fik lenet frit.
		1554-1556	Jørgen Rud til Vedby overtager lenet efter faderen. Efter et par år indløses pantet.
		1556-1557	Christoffer Huitfeldt til Berritsgård (død 1559) flyttedes 1556 som lensmand fra Bergen (hvor han sad fra 1542) til Korsør Len med Antvorskov og siden (1557) til Gulland. Korsør havde han frit.
		1557-1562	Jacob Skeel får lenet på afgift.
		1562-1574	Otte Rud til Møgelkjær og Sæbygaard (i Vendsyssel) var 1559-62 forlenet med Odensegård, 1562 Korsør og 1565 Ranes Gods i Kalø Len. Korsør havde han på afgift.
		1574-1581	Ejler Krafse har først lenet på afgift, men får det så frit i 3 år mod at bygge en bygning færdig.
		1581	Peder Reedtz bliver vikarierende lensmand. Han er lensmand i nabolenet Antvorskov.
		1581-1584	Mogens Gøye er lensmand
		1584-1587	Frans Rantzau (1555-1612) Da han 1584 forlod hoftjenesten, forlenedes han, der var yndet af kongen, med Korsør, som han 1587 ombyttede med Kalundborg. Derefter var han lensmand på Silkeborg 1588-1611 og på Tranekjær 1611-12.
		1587-1588	Peder Reedtz vikarierer igen som lensmand. Han er stadig tillige lensmand i nabolenet Antvorskov.
		1588-1597	Knud Rud havde lenet frit i 2 år. Derpå blev det på afgift.
		1597-1605	Corfitz Ulfeldt til Bavelse havde også lenet på afgift.
		1605-1620	Ebbe Munk til Fjellebro (1551-1622), belønnedes 1596, da han forlenedes med Antvorskov, og under denne i sig selv ret betydelige forlening fik Sæbygaards len lagt ind (dog ikke i Aarene 1604-17), ligesom han desuden fra 1605 blev lensmand over Korsør på genant.
		1620-1631	Ernst Nordmand til Tribetitz og Palsgård, embedsmand på Antvorskov.
		1631-1656	Wentzel Rothkirch, embedsmand på Antvorskov, havde lenet til sin død 1655 på genant.
		1656-1662	Hugo Lützow, embedsmand på Antvorskov, havde lenet på genant indtil han 1662 fik bestalling som befalingsmand over Antvorskov og Korsør.
1669-	Den gamle ladegård blev solgt 1669 til amtmand Hugo Lützow (død 1693). Skødet lød på »Korsør slots ladegårds øde byggested med tilliggende ager, eng og herligheder« med undtagelse af Stibjerg og Stubager samt Halseby sø (nu udtørret), i alt ca. 31½ td. hartkorn á 25 rdl. stykket. Af dette gods og gods, der blev samlet af senere ejere, oprettedes hovedgården Tårnborg.


Korsør amt
1662-1793	Korsør Amt blev oprettet i 1662 af det tidligere Korsør Len. Amtet bestod kun af et enkelt herred, nemlig Flakkebjerg, men det blev delt i to. Efter reformen af 1793 blev blev amtet lagt under Sorø Amt. Med ganske få undtagelser var amtmanden i Korsør næsten altid også amtmand over Antvorskov Amt.	1662-1693	Første amtmand var sidste lensmand, nemlig Hugo Lützow . Som også havde Antvorskov.
		1694-1703	Hvem der er amtmand/amtmænd i denne periode, ved webmaster ikke. Men han vil gerne have det at vide.
		1703-1713	Oberstløjtnant og etatsråd Christian Vind (1664-1712) blev amtmand over Korsør og Antvorskov Amter.
		1713-1723	Hvem der er amtmand/amtmænd i denne periode, ved webmaster ikke. Men han vil gerne have det at vide.
		1723-1727	Simon Henrik von Donop blev efter en lang militær karriere amtmand over Antvorskov og Korsør amter. Han døde i Slagelse1727.
		1727-1730	Frederik Rostgaard til Krogerup udnævntes til amtmand i Antvorskov og Korsør Amter.
		1730-1741	Hvem der er amtmand/amtmænd i denne periode, ved webmaster ikke. Men han vil gerne have det at vide.
		1741-1745	Gehejmeråd Villum Berregaard til Eskildstrup (1717-69) blev amtmand i Korsør og Antvorskov Amter. 1745 blev han etatsråd.
		1745-1779	Frederik Løvenørn til Bregentved døde1779 som amtmand over Antvorskov og Korsør Amter.
		1780-1781	Carl Adolph Raben (1744-84) var gehejmeråd, hofmarskal og 1780 amtmand over Antvorskov og Korsør Amter. 1781 blev han så amtmand over Sorø og Ringsted Amter samt overhofmester ved Sorø Akademi. Han tog på grund af svagelighed sin afsked 1784.
		1781-1785	Esaias Fleischer (1732-1804) blev amtmand i Antvorskov og Korsør og konferensråd 1781. Han var arg modstander af landboreformerne og blev derfor af regeringen frataget sine embeder.
		1785-1798	Hans efterfølger i Korsør og Antvorskov var Vilhelm Mathias Skeel. Da amtet blev opslugt af Sorø Amt, fortsatte Skeel på posten som amtmand over det nye amt.